[AS04 Homepage] [Om AS04] [Klubbladet] [Kalender] [Skak-Links]


Arbejdernes Skakforening af 1904

Spillested:
Frejasgade 14
2200 København

AS04 Giro: 006446841

Spilletidspunkt:
Klubaften mandag og torsdag fra kl.19.

Love for Arbejdernes Skakforening af 1904.

Kontingent.
Kontingentsatser gældende fra 1. juni 2010:

Standardkontingent 315 kr pr kvartal.
Folkepensionister og juniorer 233,50 kr pr kvartal
B-medlemmer 140 kr pr kvartal

Indbetalinger sendes til Bjarne Henriksen, Bøllegård Alle 5, st. tv, 2400 NV på ovennævnte gironr. med angivelse af : "Nyt medlem, fødselsdato, telefonnr. og evt. ratingtal".
Medlemskab af Dansk Skak Union er inkluderet i kontingentet. Som medlem af Dansk Skak Union får man tilsendt Skakbladet 8 gange om året, og man kan spille med i koordinerede turneringer i hele Danmark. Der indbydes til turneringerne i Skakbladet og nogle af indbydelserne findes også på DSU - Aktiviteter.


Bestyrelsen.
Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer, som vælges for et år af gangen på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes en gang om året i marts eller april måned.

Valgt på generalforsamlingen marts 2010:
FormandThore N. Jensen
Kasserer : Bjarne M. Henriksen
Øvrige Bestyrelse :
Jacob Printzlau, Kim Andersen og Jørgen Holmstrøm Nielsen




Aktiviteter.
I en skakklub spilles der selvfølgelig skak - og det foregår under mange forskellige former:
Vi tilstræber at der skal foregå planlagte aktiviteter på de fleste af vores klubaftener. Der kan være tale om en turnering med normal betænkningstid, en hurtigturnering, en lynturnering, holdturnering, foredrag og meget andet. Her er nogle eksempler på vores faste aktiviteter (se også Kalenderen):

Nørrebro Åben.
Nørrebro Åben er vores første turnering efter sommerferien. Det er en hurtigturnering med tre partier pr. aften. Alle er velkomne til at deltage i denne turnering. Der inviteres i lokalaviserne, og hvert år deltager både nybegyndere, hjemmespillere og naturligvis spillere fra klubben.

AS04 Forår og Efterår.
Disse er såkaldte koordinerede turneringer hvor alle, som er medlem af Dansk Skak Union, kan deltage. Der spilles om præmier og om at forbedre sit ratingtal. Turneringerne afvikles med start i maj og september.

Vinterturneringen.
I denne turnering spilles der om klubmesterskabet. Alle klubbens medlemmer kan deltage, og vinderen kåres som klubmester. Vinterturneringen afvikles i perioden fra november og helt frem til februar.

Holdturneringen.
Turneringen afvikles med 8 mands hold, og her dyster vores klub med andre klubber. Vores to bedste hold spiller i divisionsturneringen mod hold fra hele Danmark, mens resten af holdene spiller mod andre klubber fra Storkøbenhavn. Holdene sammensættes af et spilleudvalg. Turneringen foregår fra slutningen af oktober og frem til marts.

Klubmesterskabet i hurtigskak.
Hver spiller har 30 minutter til hele partiet. Mesterskabet afvikles den sidste lørdag i januar. Der spilles 7 runder og vinderen kåres til klubmester i hurtigskak.

Klubmesterskabet i lynskak.
Der spilles med 5 minutter til hele partiet. Normalt afvikles mesterskabet efter knock-out systemet, og der spilles mini-matcher af 2 partier, hvor vinderen går videre. Afholdes i marts måned.

Lyn Grand Prix.
Der spilles en lynturnering (hver spiller har kun 5 minutter til hele partiet) hver torsdag i vinterperioden november til marts (Se Kalender). I hver turnering kan man score Grand Prix point.

AS04 Sommer.
Hurtigturnering der afslutter sæsonen i juni.