[AS04 Homepage] [Om AS04] [Klubbladet] [Kalender] [Skak-Links]

ved H. Jensen (AS nr 5 1996)

Normalt gøres der ikke meget væsen ud af en 64-års dag, men drejer det sig om skakspillere, er det noget ganske andet. Og da Ejner Andersen i 1994 fyldte det for en skakspiller så runde antal år, gav det os ideen til en artikel om den gamle skakkæmpe og hans vej fra a1 til h8. Og med vanlig sans for altid at være først med det første - og sidst med det sidste, har redaktionen af ArbejderSkak nu endelig realiseret ideen. I mellemtiden er Ejner fyldt 65, hvilket for den regnekyndige er lig med 64 + 1. Deraf overskriften, og her er så historien om Skakken og Ejner.

Ejner (og vi taler om Ejner, og ikke Einer, Ejnar eller Einar) er født og opvokset i Vejle. Hans forældre var kommunister, og da han lærte spillet som 15-årig og nogle år senere ville gøre noget mere ved det, faldt det naturligt at melde sig ind i en arbejderskakklub, og hans første klub blev derfor Vejle Arbejderskak. Senere gik han over til Grejsdalens Skakklub, der var en unionsklub, men den var, skønt den lå et par kilometer uden for byen, egnens stærkeste, og her spillede bl. a. Peter Gram, som vandt Vejlemesterskabet 17 gange. Inde i Vejle var KFUM et yndet opholdssted for Vejles arbejderskakspillere, for her var der varmestue med gratis kaffe. De fleste var uden arbejde, arbejdsløsheden var stor i årene efter krigen, og til sidst ramte den også Ejner. Efter syv år på De Danske Bomuldsspinderier røg han ud, og i 1952 flyttede han til København, hvor der var arbejde at få på bomuldspinderiet i Valby. I København var skakudbuddet større end derhjemme, noget som Ejner benyttede sig af i rig udstrækning, og i de følgende år var han med over det hele.

De mange klubber

I fyrrene og halvtredserne var der ikke så mange turneringer som i dag, og der var heller ikke var så meget fritid. Man arbejdede op mod 50 timer om ugen og havde sjældent mere end to ugers ferie om året. Og når dertil kommer, at de fleste havde familie og arbejde, der skulle passes, og at man arbejdede til man var 70, forstår man, at der ikke var meget tid til skak. Der var klubbens vinterturnering holdturneringen, og så var der DM og bymesterskabet. Og det var det. Men da der var to skakforbund, og da det var muligt at spille både i unionen og i arbejderskak, kunne udbuddet gøres dobbelt så stort, og det benyttede Ejner sig af.

Hans første københavnerklubber var Vesterbro AS, hvor Poul Martins fik ham med, og 1860, hvor han mødte Niels Holt, den senere stifter af Capablanca. I `54 blev han medlem af AS04 og deltog i 50-års jubilæumsturneringen.

"Det var en stor sag med 300 deltagere. Arbejderskak havde en stor bredde. I det hele taget var turneringerne dengang mere folkelige. Man spillede for at hygge sig. Og der var også mere selskabelighed. F.eks. arrangerede Øbro, der også var en arbejderklub, matcher ude i Søndermarken, hvor vi sad og spillede under bøgetræerne. Og bagefter var der frokost i De små haver i Pile Allé."

I `56 havde AS04 lokaleproblemer.

"Vi holdt til i folkekøkkenet i Møllegade, hvor folk stadig sad og tyggede af munden, når klubaftenen startede. Så flyttede vi på Tofts foranledning ind i Land og Folks hus i Dronningens Tværgade, men så kom opstanden i Ungarn. Der blev smidt brosten efter medlemmerne, når de mødte op til klubaftenerne, så vi måtte tilbage til folkekøkkenet, hvor folk stadig sad og tyggede af munden, men det var trods alt mere fredeligt."

I `55 var Ejner blevet medlem af en af de daværende storklubber Industriforeningens Kampklub, hvor han blev klubmester allerede året efter. IK var brudt ud fra Industriforeningens Skakklub i 1921, og begge klubber holdt til i Industriforeningens gamle solide bygning ved Tivoli på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade, (der siden blev erstattet af den nuværende røde skilterædsel). Kampklubben holdt til i nogle relativt små lokaler, hvor der kunne knibes 12 borde ind. Men klubben blev ligesom IS begunstiget økonomisk af den rige Industriforening, hvilket gav den en eksklusiv aura. Man kunne ikke bare søge om medlemsskab - man skulle anbefales. Der var også penge under bordet, hvilket mange ikke ved, da der ikke blev skiltet med det. Penge i skak er ikke noget nyt. Og tilbage i 30'erne var der endog børnepenge under bordet!

"Dengang kunne det koste op til 3 måneders fængsel, hvis børnepengene ikke faldt til tiden, og det var gået ud over et af Kampklubbens medlemmer. Men da der var hårdt brug for ham til en holdkamp, betalte klubben børnepengene og fik ham ud af brummen og med i den vigtige match."

Kaffen og cigarerne var naturligvis gratis, dog ikke øllet. Men ind i mellem blev der drukket et par stykker, og E. Verner Nielsen havde alle sine øller stående bag gardinerne. Så kunne han gå en tur gennem lokalerne og tage sig en masse slurke undervejs. Han var kontorchef i Varedirektoratet og var jo vant til at ha' øller stående i skabene og alle vegne.

"Men det var også andet end øl. Kampklubbens lærde kampleder, lektor Høegh, sørgede for at holde det kulturelle niveau højt ved at slå over i latin, når han blev irriteret på folk. Klubben holdt også åbent om dagen, og her blev der lynet og kørt rundt med klodserne af bl. a. Ejner, Brøndum, Jørgen Fup og Niels Enevoldsen (Jens' søn) til forargelse for mange af de høje herrer, der kom i Industriforeningen. Det var ikke godt med unge mennesker, der brugte for meget tid på spil, og da bygningen blev revet ned i slutningen af 60'erne, benyttede man anledningen til at holde op med at støtte skakken. Så flyttede klubben til Solitudevej, hvor en del medlemmer havde skudt penge ind i købet af to ejendomme. I baghuset var der klublokaler og i forhuset `medlemsbolig'. Det fik en brat ende, da taget blæste af under et stormvejr i slutningen af 70'erne, og klubben måtte flytte til en 5. sal i Ægirsgade, hvor den sygnede hen. Resterne sluttede sig sammen med den gamle Valby- og arbejderklub SK 1941 og blev til K41. Industriforeningens Skakklub forsvandt derimod helt fra jordens overflade i løbet af 60'erne.

Men tilbage til 50'erne. IK repræsenterede det oprørske og fandenivoldske, IS det fornemt tilbagetrukne. Også her blev gode spillere lokket til med gratis kaffe og cigarer og undertiden en halvtredser under bordet. I 1958 havde de fat i Ejner, men han mente ikke, at han var fin nok til at komme der.

"Det er ikke noget problem. Du går bare ned til C. P. Lauritzen, her er en rekvisition, og så starter du om en måned."

Lauritzen, som var medlem af IS, havde en forretning med herreekvipering på Vesterbro.

"Så fik jeg et sæt tøj for et par tusinde. Man var nødt til at være pænt klædt, ellers kunne man ikke komme der."

"Ved DM i Holstebro `64 kom klubben pludselig med en regning til mig på 350 kr. (og vi ganger med ca. 10 for at få dagens beløb). De var sure på mig, måske havde jeg glemt at møde op ved en eller anden lejlighed, men jeg betalte og måtte suge på lappen under resten af det DM, for jeg havde været ude og drikke hele natten med Poul E. Hansen og de dér. Jeg var på Herrens mark. Så meldte jeg mig ud af IS og ind i Frederiksberg. Der spillede jeg på 1. holdet og var med til at vinde hold-DM i `68. Jeg nåede ikke med på gruppebilledet i Skakbladet, for vi havde festet, og jeg sov branderten ud. Så holdt jeg en pause fra skak - dem har jeg holdt en del af. I 1972 gik turen rundt om Øbro, da de var slået sammen med den første Capablanca og flyttet ned i Rosenvænget, og de sidste 14 år har jeg spillet i AS04."

De listige steder

Da Ejner flyttede til København fik han sin gang i Regina, en kaffebar der lå i Griffenfeldsgade tæt ved Rantzausgade.

"En rigtig kaffebar, ikke noget med mad, og der var billard og fire borde til skak. Her kom mange gode arbejderskakspillere, Poul Martins, John Tornerup, og der var næsten altid fuldt hus af ugler. Og når nogen fik en god stilling, blev der sunget til glæde for uglerne. "Så nu synger han, nu står han godt! "Og så fór uglerne derhen. Der blev spillet lidt om penge, gerne de 30 øre som kaffen kostede. Men Josef, en ældre jøde, ville kun spille om 5-ører, og da det ikke var lyn, kunne det ta' hele dagen fra 9 morgen til 9 aften at vinde to kroner. Så var der til otte stykker smørrebrød."

Regina er for længst forsvundet, ligesom legendariske Willi's Place i Vester Voldgade, 50'ernes `hotte' samlingssted for mediefolk, skuespillere og starletter. Klaus Pagh, Evy Nordlund, Vivi Bak og Otto Brandenburg kom der - og Ejner. For skak blev der selvfølgelig også spillet, og Klaus Pagh - `Den danske James Dean 1958' - måtte ned og bide i græsset, når han kom op mod Ejner. Også Sejr Holm (der i sine yngre dage lignede `Den danske Klaus Pagh 1959') kom der, og Jens Enevoldsen og Mogens Glistrup.

"Han spillede forfærdeligt, men gik til den med krum hals. Jeg mødte ham mange år senere til en hurtigturnering i Lyngby. `Væk!' sagde han, `ikke noget at se på for dig!' Han manglede to officerer."

Ejner boede på et værelse i `Pisserenden', og her kunne der tjenes en lommeskilling på at lufte luddernes skødehunde. Lige om hjørnet lå der mindst 15 værtshuse og 4 kaffebarer.

"Men skakspillere var ikke altid velkomne. Jeg sad engang på en kafé i Skt. Pedersstræde, og da jeg trak et lommeskak frem, kom værten farende: Det må du ikke! Men i Teglgårdsstræde lå der en kaffebar, hvor ejeren, Brehoff, sagde: Bare spil skak! Det var omkring `55. Enevoldsen og Bent Larsen kom der, og Marius Bannerup var den store haj. Han spillede altid om 121/2 øre. Senere overtog Sabine stedet, og skakscenen fortsatte til op i firserne. I dag må man spille skak allevegne, til gengæld spilles der ikke så meget som dengang."

Ejner arbejdede i tre perioder i Stockholm som tekstilarbejder og kom på Lundins berømte skaksalon i Drottninggatan. Og der har han tabt mange lynpartier og snapse til stormester Stolz.

"Men man måtte bestille et stk. smørrebrød til hver genstand. Sådan var loven i Sverige, så vi fik jo spist noget smørrebrød. Sidst på aftenen røg det dog tilbage til køkkenet, og så ku' de sælge det samme smørrebrød flere gange." Restauranten var også for det brede publikum og hjalp med til at holde skaksalonen i gang økonomisk.

"Sådan et sted mangler i København - bare man dog kunne få baren over Skakhuset i Studiestræde... Men problemet er, at ingen herhjemme har kunnet kombinere skak og forretning, sådan som Lundin gjorde det."

Lad os slutte dette afsnit med to af Ejners tidlige partier. Alle hans gamle partilister fra før firserne er bortkomne, men enkelte partier er bevarede i ArbejderSkak og Skakbladet. Det første stammer fra `Landsturneringens kredskamp' i København 17. november 1957. Henry Pedersen kommenterer i ArbejderSkak 1/1958:

Bent Pedersen, Hvidovre
Ejner Andersen

Kredskamp 1957 Siciliansk

1. e4 c5 2. Sf3 Sc6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 g6

I den senere tid er dette træk ofte spillet af russiske mestre, selv om det hidtil har været anset for mindre godt end det sædvanlige 4... Sf6. Hvid kan nu med 5. c4 få stærkere greb om centrum og gøre det endnu mere besværligt for sort at gennemføre et befriende d5.

5. c4 Lg7 6. Le3 Sh6?!

Et træk som meget sjældent ses, men det er måske ikke å ueffent som det ved første øjekast kunne se ud til. Det har til hensigt at holde løberdiagonalen fra g7 åben samt støtte et fremstød f5.

7. Sc3 0-0 8. Le2 d6 9. 0-0 Sxd4 10. Lxd4 e5 11. Le3 f5

Sort har givet sig selv en svaghed på d6, men hat til gengæld opnået chancer for angreb på hvids kongefløj, og det må vel siges at være tilstrækkelig erstatning.

12. f3 f4 13. Lf2 g5 14. Sb5 Tf6 15. Dd5+ Sf7 16. Tad1 a6 17. Sc3 De7 18. Da5

Større chancer gav 18. c5.

18... Le6 19. Sd5 Lxd5 20. cxd5 h5 21. Tc1

I sidste træk kunne sort spille 20... Tc8 og på 21. Tc1 fortsætte med 21... Dd7. I stedet spillede sort 20... h5 og overlader dermed ganske c-linjen til hvid. Tårnets indtrængen på c7 kan ikke forhindres nu, og det er en alvorlig trussel, så der må gang i angrebet på hvids kongefløj, hvis balancen skal holdes.

21... Tg6 22. Tc7 Df6 23. Tfc1 g4 24. De1 g3! 25. hxg3 fxg3

Kg1 De1 Tc1 Tc7 Le2 Lf2 B a2 b2 d5 e4 f3 g2: Kg8 Df6 Ta8 Tg6 Lg7 Sf7 B a6 b7 d6 e5 g3 h5

26. Txb7

På 26. Le3 følger Dh4 og hvid bliver mat, og hvis 26. Lxg3 så Dg5 og sort vinder løberen.

26... gxf2+ 27. Dxf2 Sg5

Truer 28... Sh3+ med dronninggevinst.

28. Kf1 Tf8 29. T1c7?

Det var absolut nødvendigt at gardere e4, så derfor 29. Ld3.

29... Sxe4 30. Da7 Sg3+ 31. Ke1 Sxe2 32. Kxe2

Nu er det slut, idet alle forsvarsværker omkring kongen er borte.

32... Txg2 33. Kd3 Dxf3+ 34. Kc4 Tf4+ 35. opgivet.

I 1962 startede Divisionsturneringen, og IS fik god brug for Ejner, der passede 3. brættet. Året efter tørnede han dog ud på 1. bræt i en match mod KS, da der var kommet afbud fra Sejr Holm og Kølvig, og det kom der et spændende parti ud af, som blev bragt ukommenteret i Skakbladet.

Vi har bedt Ejner om at genopfriske bataljen.

Ejner Andersen
Bent Larsen

1. div. 1963 Benoni

1. d4 Sf6 2. g3 c5 3. d5 b5

Ikke så almindeligt den gang. Der er stadig nogle år til at Benkö-gambitten bliver den store dille.

4. Lg2 d6 5. e4 Sbd7 6. Sge2 g6 7. 0-0 Lg7 8. h3

For at forberede f4 og forhindre Sg4 efter Le3.

8... 0-0 9. Le3 Sb6 10. Sd2 Sfd7

Truer på b2 og tvinger hvid til at svække D-fløjen. Springeren går mod e5 og d3/c4. En dårligere plan havde været Ld7-Dc8, som er uden effekt.

11. c3 a5

Randbondefremstød var Larsens adelsmærke.

12. a3

Nødvendigt for at forhindre b4 evt. fulgt op af La6.

12... a4

Truer b4 før eller siden, der gør Bb2 svag og den sorte a-bonde livsfarlig.

13. Tb1 Se5 14. f4

Endelig sætter hvid modstødet ind - ellers var der heller ikke blevet noget parti ud af det.

14... Sec4

På Sd3 fulgt op af c4 kan hvid plante en springer på d4.

15. Sxc4 Sxc4 16. Lf2 f5 17. e5

Bondeofferet er farligt at tage imod. 17... dxe5 18. Lxc5 med fordækte trusler.

17... La6 18. Te1 Dc7 19. e6 b4 20. axb4 cxb4 21. Sd4 b3 22. Dc1 Lxd4 23. Lxd4 Lb7 24. Lf2 Ta5 25. Td1 Sb6

Kg1 Dc1 Tb1 Td1 Lf2 Lg2 B b2 c3 d5 e6 f4 g3 h3: Kg8 Dc7 Ta5 Tf8 Lb7 Sb6 B a4 b3 d6 e7 f5 g6 h7

26. c4! Sxc4 27. Dc3

Nu er der en binding på kamelen.

27... Tc8 28. Tbc1 a3 29. Dxb3 axb2 30. Txc4

Dette kvalitetsoffer er pointen ved træk 26.

30... Dxc4 31. Dxb7

Her var hvid godt tilfreds.

31... Ta1 32. Tf1 Dc3

32... Txf1 33. Lxf1 Dc1 34. Dxe7!

33. Kh2

33. Dxe7 havde været mere sikkert i tidnøden. Nu må man spørge med Michael Anchers fiskere: Klarer han pynten?

33... Tc1 34. Dxe7 Tf8 35. Dd7 Dc8 36. Dxd6 Txf1 37. Ld4 Tf2!

En fælde.

38. De5? Txg2+ opgivet.

Hvid skulle have spillet 38. Lxf2 b1D 39. e7 Dbb8 40. exf8D+ Dxf8 41. Dxf8+ med to løbere og fribonde mod dronning og sandsynlig remis.

(Kommentarer efter Ejner Andersen).

Robert J. Fischer (tv) spiller simultan i København 1962. Ejner noterer i midten af billedet, mens Nils Holt (th) tænker. Bagerst til højre Sejr Holm og den unge mand der ivrigt følger Fischers træk er såmænd artiklens forfatter Henrik Jensen

Den kære fælled

Gennem mange år, når ellers vejret tillader det, har bordene ved søen i Fælledparken øvet en magnetisk tiltrækning på skakspillere af alle styrkegrader. I begyndelsen af 70'erne var skakscenen særdeles stærk. Ejner var der, og Hvenekilde, Brøndum, Sejr og Jacob Øst, Lange Ole, Bjerring og Jørgen `Fup' Pedersen, den store dyreven med hunden i snor og fem elefanter i mappen. `Fuppen' havde også skakure med, og der blev arrangeret turneringer med mange interesserede tilskuere, bl. a. Buster Larsen og hans dresserede pudler. Skaktraditionen dér på stedet går tilbage til krigens tid, og i slutningen af fyrrene var Busters kollega Ib Schønberg en ivrig ugle. Spille kunne han ikke - altså skak, men han elskede at kigge på. Jo - `Der var så skønt på den kære gamle Fælled, en grøn oase midt i byens triste grå. Lidt jævnt, lidt broget måske var klientellet, men her var plads for både store og for små' som `Ibbermand' sang.

Snedker Hee og mester Jens

Ejner traf Enevoldsen ved et påskestævne, og han sagde: Bare kig ind i Studiestræde 13. Det var en stor ejendom med masser af lejligheder og værksteder, og det hele var ejet af en mekaniker, Carl Petersen. Men han havde ikke så meget styr på det, og Mester Jens snakkede godt for sin syge moster og sagde: Den skal give mere i leje. Så fik han jobbet som ejendomsinspektør, og det trak skakspillere til.

"Bent Larsen flyttede ind i forhuset, engang i mellem spillede jeg med Jens i privaten, og ellers samledes vi hos Snedkermester Hee. Han havde kontor ved siden af sit værksted, og her kom alt hvad der kunne krybe og gå, for han var meget gæstfri, og man kunne også sidde og sove, hvis det var det, man trængte til. Mester Jens var der hver dag, Marius Bannerup, Bent Faxner og Nilsson, når han ikke sejlede. Hee var et hjerteligt godt menneske, og der var altid et måltid mad til en skakspiller og kaffe og cigaretter. Han interesserede sig mest for kortspil, men spillede også skak, når han ellers fandt en, han kunne vinde over. Hvis han så alligevel tabte, blev han meget hidsig. Han var stor, vejede mindst 175 kg. , og hans faste tyr var en meget lille mand, der hed Wulff. Engang han stod til tab mod Wulff, jagtede han ham rundt om bordet, fik fat i ham og tog kvælertag på ham. Heldigvis nåede Bent Faxner at gribe ind.

Hee betalte maden, Faxner og jeg lavede den til ham, Gule ærter, og der var plads til 18 liter i gryden." Bare æd! "Vi fik en skank hver, selv om det havde været rigeligt med en til os alle." Spis! Vi levner ikke noget her." De sidste år han levede, slog han sig på søde sager, lagkagerne røg lige ned, og til sidst var han så bred, at han ikke kunne komme ud af døren. Da han døde, måtte de bugsere en kran ind i gården og hejse ham ud gennem vinduet."

Mæcenerne

Folk som Hee, IS' Lauridsen og AS04's Gundertofte var ikke specielt gode til skak, men elskede spillet så meget, at de gerne pungede ud med penge eller naturalier for at skabe gode forhold for skakspillerne. Skakverdenen ville i sandhed have været fattigere uden mæcenerne, og her for nylig har vi mistet endnu en: Peter Korning, århusianer og K-spiller gennem 70 år. Han var kendt for at være usædvanlig påholdende med sine penge. Så påholdende, at folk strømmede til, da han engang midt under et skakparti havde givet Ejner en kop kaffe. Hvad var der på færde? Korruption, rævekager, aftalt spil? Nej, han havde bare betalt for Ejners kaffe, intet andet... Korning havde handlet med ejendomme siden fyrrene og havde især i tresserne tjent mange penge, så mange at han blev god for et tocifret millionbeløb. Og skønt han som nævnt var påholdende, flød der noget til K-skakken i form af præmier og til spillerne i hans klub i form af lejligheder i hans ejendomme. Også Ejner fik tilbud om en lejlighed mod at spille for Århus, men valgte dog at takke nej.

"Men det er folk som Korning og de andre vi behøver i dansk skak. DSU's ledere har været for dårlige til at finde utraditionelle financieringsformer."

Fire jeg beundrer

Ejner har holdt til på mange listige steder, dog ikke Capablanca.

"For meget anarki, jeg vil godt vide hvad kontingentet går til."

Men Ejner sætter pris på Capablancas stifter, Niels Holt.

"Han var positiv på alle områder, han kunne noget, lavede altid et stykke arbejde, også skakarbejde. Da 1860 gik ned forsøgte han at blive medlem af Industriforeningen, og da det ikke lykkedes, måtte han lave sin egen klub. Så startede han den første Capablanca i 1968 og fik Simon Spies til at finansiere den."

En anden Ejner satte stor pris på, var AS04's formand Helin, finne og gammel bolsjevik, der måtte flygte, da de hvide vandt borgerkrigen.

"Han var et meget behageligt menneske."

"Og Bent Larsen! Han er jordnær og taler altid direkte til dig. Ikke noget med at `det er mig, der er stormester'. Efter en runde i hans 50-års fødselsdagturnering, som jeg overværede sammen med en, der ikke var særlig stærk til skak, stod han på linje 5 sammen med os. Bent hev lommespillet frem: Se den stilling, det er nok remis. Hvad mener du? spurgte han min ven. Han blev rød i hovedet af benovelse og var ved at falde ned af sædet. Bent snakker altid om skak, ikke om sig selv."

Og på spørgsmålet om hvilken spiller Ejner beundrer mest, falder svaret prompte: Michail Tal - Troldmanden fra Riga.

Blind høne...

Et af Ejners bedste resultater kom i en blindturnering i 1958. Den fandt sted i `Pipers hus' ved Skt. Jørgens sø, og betænkningstiden var to timer til 40 træk. Derefter blev det bedømt. Hvis vi lavede to fejl i et parti, blev vi bortdømt, men der blev kun lavet én fejl i hele turneringen. Der var 8 mand med, og Bent Larsen vandt foran Ejner og Jens Enevoldsen. Derefter fulgte Børge Andersen, Finn Petersen, John Tornerup, Ejner Auchenberg og Poul Martins.

I mesterklassen ved DM i Nykøbing F. 1961 var Ejner tættere end nogensinde på at rykke op i landsholdsklassen, men i sidste runde vandt nærmeste konkurrent Peter Korning et remisslutspil mod Brinc-Claussen og rykkede op med 11/2 p. bedre korrektion. Og i mesterklassen ved DM i Odense 1963 var det også tæt på. Ejner slog Peter Nørby og scorede 51/2, men Nørby vandt resten og rykkede op med 6 p. I 1986 vandt Ejner to koordinerede turneringer mod lutter mesterspillere med 7 af 7. Uhørt! I 1991 i Lyngby scorede han 41/2 i kandidatklassen, hvilket var nok til et nyt kandidatresultat." Og så skulle jeg endda have vundet over John Rødgaard i sidste runde. Men jeg så syner." Og på det allersidste har Ejner stillet op i matchen mellem kvinder og veteraner, hvor han forskrækkede damerne med bl. a. b4 og d3 som begyndelsestræk. Vi citerer fra bulletinen: `Hvis man ønsker at forberede lidt åbningsteori til et møde med Ejner, kan man lige så godt give op fra starten. Med sort mod Trine Rasted spillede han 2. b5 og førte partiet ind i fuldstændigt ukendte farvande. Han opnår da også hvad han vil, at miste en bonde i åbningen... ` Ejner scorede godt, og i sidste runde viste han sig som en sand kavaler og tabte til fru Haahr, hvilket gav fruen hendes eneste point.

Om hængepartier

"Hængepartier er blevet en sjældenhed og det er synd, for de var en anledning til at få sat sig grundigt ind i et slutspil. I dag tager man remis i en stilling med masser af spil, fordi der simpelt hen ikke er tid til at spille det ordentligt."

Men hængepartier kunne også være en ærgrelse.

"Ved en Kronborgturnering måtte jeg op og spille et hængeparti fire timer før den ordinære rundes start, blot for at vinde modstanderens dronning i løbet af 20 sekunder. Og så måtte jeg sidde og glo ud over Sundet i næsten fire timer. Og jeg husker en holdkamp mod Glostrup, som holdt til på værtshuset Siesta på Roskildevej, Jeg fik hængeparti, et tårnslutspil med tre bønders overvægt, og så måtte jeg ugen efter helt derud og spille det, selv om de tre bønder kørte ned af sig selv."

Holdninger til hold

"Når man sætter et hold, er det vigtigt at spillerne fungerer godt sammen, at de kan snakke sammen, ellers er det fa'me ikke særligt sjovt. Det var det ikke på IS' 1. hold i sin tid. Man spillede og gik ellers bare rundt og kedede sig. Men i Kampklubben i 50'erne var der en god ånd. Dengang var der 15 mand på holdene, og blandt dem Kupferstick og E. Verner Nielsen. De kunne godt li' en øl og vi var ofte på værtshus. Man spiller bedre, hvis man trives på holdet. Men der er ofte problemer med hvem der skal spille på hvilke pladser. På Frederiksbergs DM-hold i `68, som er det stærkeste hold jeg har spillet på, burde Harald Enevoldsen have spillet på et af de lavere bræt. Men han var bange for at møde nogle ukendte, som det var ydmygende at tabe til. Så han kom på 4. bræt, hvor han ku' møde nogle han kendte, så han bedre ku' snakke sig til en remis.

Det er et også et problem, hvis en klubs 3. hold rykker ned i en lavere række end samme klubs 4. hold, selv om spillerne på 3. holdet på papiret er bedre end dem på 4. holdet. Men papir er papir, og et hold med spillere, der fungerer godt sammen, får også gode resultater. Hvis 4. holdet har spillet bedst, bør det holde sin plads, og så må 3. holdet spille i den lavere række.

"(Ejners eksempel er tilfældigt valgt, og har absolut intet at gøre med en aktuel situation i AS04!)

Rating og titler

Ratingtallene og titelhysteriet er Ejner ikke begejstret for.

"Det hele er blevet mere elitært. Dengang spillede flere almindelige mennesker, og de spillede for at hygge sig. I dag er det andre typer der spiller, og de spiller kun for at blive IM'ere og Fidusmestre. Titlerne har ødelagt meget - de unge er blevet så selvhøjtidelige."

Og med denne påmindelse til de unge og alle andre om, at skak er en leg, er vi nået til sidste afsnit.

"Godt fusket, Ejner"

Bemærkningen stammer fra Skakbladets redaktør og faldt efter det følgende parti.

Ejner Andersen
Thorbjørn Rosenlund

Lyngby Koord. 1989 Siciliansk

1. e4 c5 2. Sf3 e6 3. d4 cxd4 4. Sxd4 Sf6 5. Ld3

Ikke så almindeligt dengang. Spillet af bl. a. Jens Kristiansen for at holde muligheden c2-c4 åben.

5... d6 6. 0-0

Med muligheden f2-f4-f5 efter Bobbys recept.

6... Ld7

Meget forsigtigt. Mere normalt Sc6.

7. Le3 Sc6 8. Sd2

Fra Ejners eget værksted og på en måde gevinsttrækket, for her brugte sort en time på at finde en gendrivelse. Men som Ejner siger: Der er ingen gendrivelse.

8... Le7 9. f4 0-0 10. c3

De2 eller straks c4 var bedre.

10... e5 11. Sxc6 Lxc6 12. c4 exf4 13. Txf4 Sd7

Sort får dejlige felter til springeren til gengæld for en dårlig bonde på d6.

14. Ld4 Lf6 15. Txf6!? Sxf6 16. De2 Sd7 17. Tf1 Se5 18. Lb1

Lc2 var bedre.

18... De7 19. b4 b6 20. Lb2 f5

Sort vil vinde! Nu går exf5 ikke pga. Sf3+

21. c5!

Underminerer sorts centrum...

21... dxc5 22. b5!

og åbner for sluserne.

22... Lb7 23. Sc4 Sg6?

23... Sxc4!

24. e5 Dg5 25. Sd6 Ld5

Sort tror, at han stadig kan angribe, men med sin stærke springer har hvid kompensation for kvaliteten.

26. g3 Dg4

Sort søger forenkling grundet tidnød.

27. Dd3 Le6 28. Lc2 c4 29. Dc3 f4 30. Ld1 Dh3 31. g4 f3

Sort lader sig forblænde - `masser af matter' - men han skulle have taget slutspillet med Dxc3 fulgt af a6.

32. Lxf3 Sh4 33. Sf5 Sxf3+ 34. Dxf3 Dxf3 35. Txf3 g6

Kg1 Tf3 Lb2 Sf5 B a2 b5 e5 g4 h2. :Kg8 Ta8 Tf8 Le6 B a7 b6 c4 g6 h7.

Nu tager hesten en tur rundt i manegen og får undervejs hvirvlet en masse savsmuld op, der alt sammen ender i sorts øjne.

36. Se7+ Kg7 37. Tg3 a6 38. Sc6 axb5 39. Sd4 Ld7? 40. e6 Le8

Sort klarede tidnøden...

41. Sf5+ Kg8 42. Sh6 mat.

Nok ikke det mest velspillede parti, de to herrer har præsteret, men et rigtigt kampparti. I det næste gør Ejner kort proces.

Ejner Andersen
Tom Petersen, Brønshøj.

Div. turn. 1982 Caro-Kann

1. e4 c6 2. Sc3 d5 3. Sf3 Lg4 4. h3 Lxf3 5. Dxf3

Ejner har også forsøgt sig med gxf3 som Tal mod Botvinnik.

5... Sf6

Tidligere var e6 normalt, hvorefter hvid kunne følge op med Boleslavskis bondeoffer 6. d4, der til gengæld ikke er godt mod teksttrækket.

6. e5

d3 er mere normalt.

6... Sfd7 7. d4 e6 8. Lf4 c5 9. dxc5 Sxc5

Lxc5 var bedre, men så kan det blive en rigtig franskmand efter 10. Ld3.

10. Lb5+ Sbd7?

For passivt. Sc6!

11. b4 Sa6 12. a3 Tc8 13. 0-0 Sab8

Sort burde have gennemført Le7.

14. Te1 a6 La4 b5 16. Lb3

Nu er løberen lige præcis dér, hvor Ejner vil have den.

16... Dc7 17. Sxd5!

Det måtte jo komme, når den sorte konge bliver hængende i centrum.

17... Dc6 18. Tad1 Sb6 19. Sxb6 Dxb6 20. Lg5 h6

På 20... Sc6 ser 21. Td7 lovende ud.

21. Lh4 Sc6 22. Lxe6! opgivet.

Og så slutter vi af med et fyrværkeri.

Ole Larsen, Helsingør
Ejner Andersen

Div. turn. 1987 Engelsk

1. Sf3 c5 2. g3 g6 3. Lg2 Lg7 4. c4 Sc6 5. Sc3

Forbereder e4, derfor

5... f5 6. h4 Sf6 7. e3 0-0 8. 0-0

Så må 6. h4 kaldes et spildtræk. Var det meningen at fortsætte til h5?

8... e5 9. d4 cxd4 10. exd4 e4 11. Se5 Sh5 12. c5 De8

12... Lxe5 13. dxc5 Sxe5 14. De5+ Sf7 giver hvid spil for bonden.

13. Sxc6 dxc6 14. d5 cxd5 15. Sxd5 Df7 16. Lg5 Le6 17. Sc3 h6 18. Le3 Tad8 19. Dc1 Kh7 20. Sb5

Nu kommer hvid...

20... f4

Nu kommer Ejner...

21. Lxf4 Sxf4 22. gxf4 De7 23. h5?

Pyt være med bonden. Hvid skulle have spillet Sd6.

23... gxh5! 24. Sd6 Tg8 25. Dc2 Ld5 26. Tad1

Som så ofte før: Det forkerte tårn.

Kg1 Dc2 Tf1 Td1 Lg2 Sd6 B a2 b2 c5 f2 f4:Kh7 De7 Td8 Tg8 Ld5 Lg7 B a7 b7 e4 h6 h5

26... Ld4! 27. Sf5

27. Txd4 Txg2+ 28. Kxg2 Tg8+ 29. Kh3 Le6+ 30. f5 Tg4!

27... Df6 28. Txd4

28. Sxd4 Txg2+!

28... Dxf5 29. Tfd1 Txg2+

Hvid slipper ikke for det offer! Hvis 30. Kxg2 så e3+ 31. Txd5 Tg8+ fulgt af Dxc2. I stedet får vi frikadellens flugt over plankeværket.

30. Kf1 Dg4 31. Ke1 Tg1+ 32. Kd2 Txd1+ 33. Dxd1 Lb3

Elegant til det sidste. Hvid opgav.

(Kommentarer efter Ejner Andersen)