af Skakdoktoren
Med eneret for @rbejderSkak kan vi nu bringe den stilling som hele skakverdenen har ventet på de sidste uger, hængestillingen fra det afbrudte lynparti i Dortmunder-knejpen 'Weisse Schnitzel'.
Doktor Skak - W. von Wirring
|
|
Hvid trækker
Nederst i diagrammet ser vi tre bønder, som doktor Skak kom til at sluge i tidmøden. De to er tilbage på brættet, den sidste venter endnu på at blive hostet op på d2. Desuden kan vi fortælle, at begge spillere har 14 sekunder tilbage til resten af partiet.
Hvordan er chancerne i det afbrudte parti? Det spørgsmål har hele skakverdenen selvfølgelig stillet både sig selv og hinanden under skakdoktorens daglige rekonvalscering.
Og ArbejderSkaks udsendte, Blits Böze, har stillet spørgsmålet ved hjemstavnsforeningen Chessters halvårlige julefrokost, hvor stillingen var i diagnose, og her er en vurdering fra de nordsjællandske eksperter: "De sorte bønder kan blive en trussel, men hvid har gemt løberen af vejen godt beskyttet af kongen. Springeren er klar til at gå i aktion og Doktor Skak, som er i trækket, kan være særdeles farlig med en springer! Sort står tilfredsstillende, men har en udsat kongestilling; hvid har matsættende materiale... så mon ikke den populære skakdoktor vil vide at give sin modstander store problemer?"
Jo, mon ikke. Og på den jyske ambassade i København har skakspillernes skakklub, skakklubben Skakspilleren, dialyseret stillingen, og her blev man tidligt på morgenen fra alle sider enige over en sodavand med isterning om et tidsforbrug.
Ja, 14 sekunder - det er hvad Doktor Skak har at gøre godt med, og ArbejderSkaks læsere kan hjælpe den populære doktor til et godt resultat ved at fatte pennen, skrive til skakdoktoren og foreslå et træk!