[AS04 Homepage] [Om AS04] [Klubbladet] [Kalender] [Skak-Links]
De vigtigste links er Dansk Skak Union. Der er ratinglister og
URL's for danske klubber, turneringskalender, skakhåndbog
og nyheder. DernæstKøbenhavns Skak Union med
lokalt materiale for 1. hovedkreds - blandt andet en turneringskalender.
FIDE har nu endelig fået en hjemmeside
der virker stabil, her findes blandt andet Elo lister. Vore naboers
adresser er Sveriges
Schackförbund
og Norges Sjakkforbund. Se også Dansk
Skak Unions Støtteforening.
Den første, største og mest respekterede side er Marc Crowther's The Week in Chess (TWIC). Desuden er Chessbase blevet et godt sted at se nyheder om internationale skakbegivenheder. De bedste kommentarer er på Chesspro af GM Shipov (det meste er på russisk, men ved større turneringer er der også engelsk). Desuden har Mig etableret et nyt site som hedder Chess Ninja, der kan man også finde hans blog The Daily Dirt som giver nyheder om skakverdenen. En anden skakceleb med sin egen blog er Susan Polgar. Chesstoday er en slags daglig internetavis om skak som også koster penge.Andre steder med nyheder, partier og links er The Chess Drum og Chessville. På internetudgaven af Berlingske Tidende har Lars Schandorff en skaksektion, man kan læse artikler fra de sidste 48 timer gratis. Er man medlem af ICC, kan man lytte til Chess.fm som er en internet radiostation som sender live når der er store skakbegivenheder,
Den største og bedste er den kommercielle Internet Chess Club (ICC), her er altid mindst 1000 spillere online - også kendte GM og IM (de kan nemlig få gratis medlemskab). Desuden er der livedækning fra større og mindre turneringer, interne turneringer med præmier og undervisning. Man skal installere et specielt program for at spille der, men det er til gengæld også det bedste der findes. Man kan spille gratis som gæst, men nogle ting er kun for betalende medlemmer.Chessbase har en server hvor man kan spille hvis man har købt Fritz, der kan man også følge turneringer, høre lyd og endda af og til se video, teknikken er her mere moderne - men personligt synes jeg atmosfæren mangler. Free Internet Chess Server (FICS) er som navnet antyder gratis, til gengæld er der ikke lige så mange spillere og så godt som ingen stormestre. Chess Net og World Chess Network er andre servere hvor man kan spille gratis, men skal betale for at få fuld funktionalitet. Desuden findes der steder hvor man kan spille igennem sin web-browser som f.eks TV2-spil og Yahoo-games, disse er som regel mindre seriøse. Chessworld (også kendt som letsplaychess.com) er en slags k-skak server hvor man kan vælge mellem forskellige tidskontroller og får emails når modstanderen har trukket, her koster fuldt medlemskab også penge.
Først og fremmest Chesscafe som har faste artikler af Dvoretsky, Seirawan, Polgar, Lane og mange andre. Et andet underholdende sted er Tim Krabbe's sider, som især handler om skak-kuriositeter af forskellig slags. World Chess Champions er en anden fin site med partier og resultater fra alle VM, kandidat og interzoneturneringer. På chessgames.com eller Chesslabs finder man en online database med flere millioner partier (en sådan findes også på Chessbase sammen med deres base over spillere med Elo-rating). Man kan finde facitlisten til alle slutspil med 3,4 eller 5 brikker på denne Online Tablebase server. Hos Seagaard er der anmeldelser af skakbøger og software. Nørresundby Skakklub har en fin hjemmeside med blandt andet Palview som også bruges på vores sider til at præsentere partier på websider. Stormestrene Alex Baburin og Alexander Khalifman's sider er også et besøg værd. Chesspublishing er en site, hvor man mod betaling kan holde sig opdateret med de nyeste landvindinger indenfor åbningsspillet. Schackportalen er en svensk site med masser af gode links. Blandt andet til vores venskabsklub Malmö Allmänna Schackklub. Hvem var historiens stærkeste spiller? Chessmetrics prøver at give svaret ved at jonglere med forskelligt statistik.
En babelfisk kan hjælpe med at oversætte spanske eller russiske skaksider. Den daglige Sudoku. Hos Wikipedia finder du svar på alt.