[AS04 Homepage] [Om AS04] [Klubbladet] [Kalender] [Skak-Links]


Klubmesteren beretter fra Vinterturneringen.

Ole Bo Andersen

At det lykkedes undertegnede at vinde dette års udgave af vinterturneringen kan tilskrives en række forskellige faktorer, så som god fight, (periodevist) godt spil - og ikke mindst en solid portion held. Mod Casper i 2. runde blev en tabsstilling på mirakuløs vis således forvandlet til gevinst.

Som det fremgår af slutstillingen var kampen om 1. pladsen et net lille trekantsdrama, Nils og jeg startede med 3½/4, Dennis lidt blødere med 2/4, men hans gevinst over førstnævnte i 5. runde satte ham i gang, hvorefter han vandt resten! Jeg spillede siden remis med Niels Chr. og tabte til Jacob W., således at inden sidste runde var stillingen den at Nils førte med 6½/8 foran Dennis og jeg med 6/8, hvor Dennis havde hvid mod Henrik H. og Nils havde hvid mod mig. Efter tidskontrollen stod det klart at Dennis ville vinde og at Nils havde, hvad man vist uden at være vidtløftig kan betegne som en 80% gevinststilling. I sine bestræbelser på at afgøre sagen nu og her ødelagde en fingerfejl partiet for ham, jeg kan ikke erindre at jeg har været ude for et lignende held tidligere. Således sluttede Dennis og jeg á point, og skulle ud i en omkamp over to partier.

Lodtrækningen tildelte Dennis hvid i 1. parti. Jeg spillede her min kære Sveshnikov- variant, og da jeg på et relativt tidligt tidspunkt havde glemt, hvad det kritiske træk var (og heller ikke kunne finde det!) fik Dennis opbygget en forrygende stilling. Imidlertid fik han senere
lavet en lille unøjagtighed, der tillod mig at afvikle til et slutspil med bonde mindre, men dog holdbart. Om 2. parti vil jeg blot konstatere at her måtte man igennem hele følelsesregisteret, inden afgørelsen faldt. Partiet var spændende og omskifteligt, men blev i vores yderste tidnød skæmmet af grove fejl fra begge sider, inden jeg sluttelig fik de små marginaler over på min side i en hård og jævnbyrdig match.

Ole Bo Andersen - Thore Jensen

Vinter 98/99 6. runde

1. d4 g6 2. c4 Lg7 3. Sc3 c5 4. d5 Lxc3+ 5. bxc3 f5

Så sidder man her og stiller sig selv spørgsmålet: Kan sort virkelig "bare" spille sådan? Hvid har en elendig bondestilling, men der er jo noget med udviklingen og de sorte felter, derfor…

6. e4 fxe4 7. h4 Sf6 8. h5 gxh5(?)

Bedre var 8...Tg8

9. Lh6!

Partiets bedste træk.

9... Da5 10. Tc1 d6 11. Lg7 Tg8 12. Lxf6 Lg4








Ser mystisk ud, men efter 12...exf6 13.Dxh5+ fulgt af Dxh7 bliver det ikke noget langt parti.

13. f3 exf3 14. gxf3 exf6 15. fxg4 hxg4 16. Txh7 Sd7 17. De2+ !

Vinder bonden på b7, resten er ren prosa!

17... Se5 18. Txb7 0-0-0 19. Tb5 Da6 20. Dc2 Tde8 21. Kf2 Th8 22. Kg3 Kc7 23. Tcb1 Th1 24. Lg2 Sxc4 25. Lxh1 Te3+ 26. Kf4 opg.

Ole Bo Andersen - Niels Rasmussen

Vinter 98/99 8. runde

1. d4 e6 2. e4 c5 3. d5 exd5 4. exd5 d6 5. Sf3 Sf6 6. Sc3 Le7 7. h3 0-0 8. Lf4 Sa6 9. Le2

Lidt slapt, 9.Lc4 er bedre, man ser om lidt hvorfor.

9... Sc7 10. a4 b6 11. 0-0 Lb712. Lc4 Dd7 13. Dd3

Eneste måde at dække d5 på.

13... a6 14. Tfe1 Tfe8(?)








Sort har opnået fuld udligning, men dette naturligt udseende udviklingstræk tillader en fiks lille omplacering af springeren, 14...h6 var derfor bedre.

15. Sg5! h6 16. Sge4 Sxe4 17. Txe4 Lf8 18. Tae1 Txe4 19. Txe4 Se8 20. Dg3 g6 21. Lc1 Lg7 22. Th4 De7?

Herefter er det slut, ved 21. træk har Niels muligvis planlagt 22...Kh7 og nu fået øje på 23.Lxh6,Lxh6 24.Dg5 og forsøger nu en nødløsning, men som han også påpegede efter partiet er ville 22...h5 have været en bedre chance.

23. Lxh6 Lxh6 24. Txh6 b5 25. Ld3 Kg7 26. Th4 Sf6 27. Dg5 Sxd5 28. Dh6+ Kf6 29. Se4+ Ke6 30. Sxc5+ Kf6 31. Sxb7 opg.